Presse

Fotos af ledelsen, logoer, faktabokse og anden info til journalister kan findes her. Kontakt venligst vores kommunikationsmedarbejdere, hvis du mangler en ekspert eller anden hjælp.

Fataboks om The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU, eller DTU Biosustain, er baseret på en bevilling fra Novo Nordisk Fonden i 2011. På centret forskes i ny teknologi til udvikling cellefabrikker baseret på bakterier, gærceller og dyreceller. Cellerne er optimerede til at producere store mængder af medicin, fødevareingredienser, kemikalier eller plast på bæredygtige vilkår. Tanken bag dette tværdisciplinære forskningscenter er at udvikle ny viden og teknologi, der kan drive omlægningen fra den oliebaserede kemiindustri til en mere bæredygtig bio-baseret produktion.

Novo Nordisk Fonden har bevilget 1,3 mia. kr. til centret, som i november 2016 flyttede i nye lokaler på DTUs campus i Lyngby. Det er DTU, der har finansieret den 5-etager høje bygning.

Novo Nordisk, Carlsberg, Arla Foods, Novozymes, LEO Pharma, Dupont Nutrition, Chr. Hansen, Royal Unibrew, CP Kelco, Dako, DanCake, Biogen, Xellia, SSI, Lantmännen, Uhrenholt, Genmab, CMC Biologics, Vitalys, Bioneer, ExpreS2ion og Affitech er eksempler på virksomheder, som har eller kan have nytte af den nye viden, der genereres i centret.

Hvad er en cellefabrik?

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain) arbejder på at udvikle såkaldte cellefabrikker. Fabrikkerne er mikroorganismer, fx bakterier eller gær, der er optimeret genetisk til at producere et givent stof, eksempelvis et kemikalie, en fødevareingrediens eller et lægemiddel.

For at mikroorganismen kan producere det ønskede kemikalie eller molekyle indsætter forskerne typisk gener fra planter, andre bakterier eller dyreceller. Evnen til at producere det ønskede produkt i store mængder opnås ofte ved atgenetisk manipulere cellernes stofskifteprocesser (metabolic engineering). Med stofskiftedesign omdirigeres cellens energi fra ”dagligdags-funktioner” som fx at vokse til at producere det ønskede stof.

En celles stofskifte består af tusindvis af reaktioner og reaktanter. Derfor er det nødvendigt at udvikle specialiseret software-værktøjer og kort over cellens signalveje. Med disse værktøjer kan forskerne gennemskue, præcis hvilke reaktioner og signalveje i cellen, de skal omlægge eller omdirigere for at få det optimale udbytte af det ønskede produkt.

Mission og vision

The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain) vil være verdensledende i design, konstruktion og test af cellefabrikker ved at udvikle og perfektionere fundamentale ingeniørmæssige tilgange til bio-fremstilling af kemikalier og andre molekyler. Vores vision er at understøtte udviklingen af en mere bæredygtig livsstil – et middel til dette er at omlægge fremstillingen af kemikalier og terapeutiske produkter til bio-baseret produktion.

Konkret vil vi gøre dette ved at undersøge, hvilke kemikalier og proteinbaserede produkter der kan fremstilles biologisk. Desuden vil vi forkorte den tid og ressourcer det tager at udvikle industrielle cellefabrikker til under 2 år og mindre end 20 mio. dollars, blandt andet med henblik på at gøre biobaseret produktion mere konkurrencedygtig. Endvidere vil vi træne og uddanne den næste generation af højt specialiserede forskere og ingeniører i alle aspekter af cellefabrik-design.

 

Billeder af ledelsen

 

Administrerende direktør Bernhard Palsson

Bernhard Palsson, CEO of the Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability
Download

Vicedirektør Bo Skjold Larsen

COO Bo Skjold Larsen
Download

Videnskabelig direktør Lars K. Nielsen

CSO Lars Kjeld Nielsen
Download

It-chef Evelyn Travnik

CIO Evelyn Travnik
Download

Direktør for Translational Core Andreas Worberg

Andreas Worberg
Download

 

Logoer

 

 

 

DTU Logo blue
Download