En særlig type ”minigris” fra Ossabaw Island i USA har fundet vej til Europa, Danmark og DTU.
Grisene skal lære forskerne, hvad der sker, når man bliver syg af fedme. Og hvordan man bekæmper et af tidens største sundhedsproblemer, skriver Politiken og henviser til de grise, som har til huse på DTU Risø Campus og indgår i DTU Health Techs forskningsfaciliteter på Risø.
Under et besøg i grisestalden på DTU på Risø Campus har journalist Per Munch set, hvordan grisene trives og bliver overvægtige under dyrepassernes kyndige tilsyn. Avisen har også fået hele historien om, hvordan grisene kom hertil:
Ossabawgrisen kom til øen ved USA's kyst med de spanske opdagelsesrejsende, så det er egentlig en europæisk tamgris, men den har i 500 år levet isoleret fra andre grise på den flade, golde ø i Atlanterhavet med saltsumpe og fødeknaphed. Så når der er agern, krebsedyr eller skildpaddeæg, så gælder det om at æde sig en pukkel til. Hvorefter man i dårlige tider kan tære på sine fedtdepoter.
Det er denne nedavlede evne til at bruge dellerne som bankbog, der gør Ossabawgrisen så god til fedmeforskning, for vekselvirkningen mellem grovæderi og lange fasteperioder er noget, som, mange forskere mener, også gjaldt for mennesket, skriver Per Munch i Politiken.
Giver ny viden
DTU har opnået eneret til at avle denne type gris i Europa, og forskerne her ser frem til at skabe ny viden om, hvordan livsstilssygdomme som f.eks. diabetes udvikler sig hos grisene, når de overspiser på samme måde som mennesker i den vestlige verden gør i stor stil i disse år
Læs mere: DTU opnår eneret til at opdrætte Ossabaw grise i Europa
Faktisk er DTU’s facilitet den eneste Ossabaw-facilitet i verden uden for USA, og universitetet har et godt samarbejde med amerikanske forskere.
Peter Heegaard, der er professor på DTU Sundhedsteknologi og leder af projektet, har efterhånden et indgående kendskab til grisene og deres særlige evner.
Det var en af hans ph.d. studerende, der for snart 10 år siden satte fart på processen med at finde en særlig tyk gris i gang. Hun skulle lave et projekt om fedme, men de danske tamracer, som Danmark producerer 25 millioner af om året til spisebrug, kunne slet ikke blive fede nok.
Men det kan grisen fra Ossabaw Island, som et universitet i Indiana havde fundet frem til, og i 2018 landede så de første Ossabaw-grise i Europa.
Kort og godt
En gris er klar til at blive fedet op til forsøg, når den er seks måneder gammel, med mindre man leder efter sygdomme, der optræder hos meget unge dyr, for eksempel juvenil fedtlever. Og efter forsøget, der normalt strækker sig over 6-12 måneder, bliver dyret aflivet.
”Det er et kort liv, til gengæld har de det godt”, siger professor Peter Heegaard, der understreger, at den viden, som arbejdet med grisene giver, aldrig ville kunne opnås med mennesker som forsøgspersoner, da det ville være uetisk bevidst at gøre mennesker syge for at få ny viden.
Peter Heegaard har planer om at undersøge, hvilke konsekvenser de metaboliske forstyrrelser har på hjernen, da meget tyder på, at kronisk, sygelig overvægt baner vejen for Alzheimers lidelse. Han gør desuden opmærksom på, at grisene ud over fedmeforskning også giver perspektiver inden for forskning i COVID-19, hvor en vigtig gruppe af de hårdest COVID-19 angrebne patienter er overvægtige.
Billedtekst: 4 måneder gamle Ossabaw grise på DTU Health Tech.