Senior tekniker i strukturel biologi

Thursday 19 Nov 20

Apply for this job

Apply no later than 3 December 2020
Apply for the job at Center for Biosustainability by completing the following form.

Apply online

Vi søger en motiveret og erfaren medarbejder med stor erfaring inden for alle aspekter af strukturel biologi samt daglig laboratorieledelse til at understøtte forskningsaktiviteten i gruppen ”Enzyme Engineering and Structural Biology” fra 1. Januar 2021.

Jobbet
Medarbejderen vil være ansvarlig for vedligehold af vores udstyr til strukturel biologi og understøtte vores lille gruppes hårdtarbejdende og ambitiøse forskere i deres brug af proteinkrystallografi og cryoEM samt andre relevante teknikker.

Ansvarsområder omfatter bl.a:

  • Indkøb, implementering og vedligehold af udstyr og forbrugsvarer i forbindelse med gruppens arbejde med strukturel biologi.
  • Håndtere gruppens daglige økonomi.
  • Installation af software og vedligehold af computer infrastruktur til opbevaring og analyse af data der genereres i gruppen.
  • Koordinering og udførelse af dataopsamling ved internationale faciliteter i Europa.
  • Udføre og planlægge projekter i forbindelse med gruppens arbejde med strukturbiologi.
  • Dagligt tilsyn med proteinoprensningsudstyr.
  • Oplæring af kolleger, studerende og laboranter i strukturbiologi.

Vores forventninger til dig
En Ph.D.-grad i strukturbiologi eller lignende er påkrævet.

Desuden forventer vi at du:

  • har solid erfaring med røntgenkrystallografi og cryoEM
  • er erfaren med at håndtere IT-infrastruktur til strukturel biologi
  • har mulighed for at rejse i forbindelse med arbejdet
  • er meget erfaren med synkrotrondataopsamling
  • har erfaring med brug af Linux/Unix
  • har gode kommunikationsevner
  • taler flydende engelsk
  • har erfaring med økonomisystemer

Derudover vil det være en fordel hvis kandidaten har:

  • Erfaring med strukturløsning af glycosyltransferaser
  • Erfaring med udtryk og oprensning af rekombinante proteiner

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes ud fra dine kvalifikationer i overensstemmelse med AC-overenskomsten.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. december 2020Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dr., Ditte Welner, +45 9351 3498.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.